onsdag den 24. oktober 2012

28: Den dag i juni vi aldrig glemmer

'...Rigtig god weekend...' Sådan slutter Ulla Tørnæs sin Facebook-opdatering lørdag den 30. juni. Mens Tørnæs solede sig i flotte konklusioner om en weekend, der endnu kun var gået halvt, var vi mange, der indtil flere gange måtte tørre næsen... for vi havde grædt. Ikke af glæde over Tørnæs' ord '...Jeg er stolt over aftalen, som er med til at sikre, at flere kan få en tilknytning arbejdsmarkedet...', men fordi kernen i hendes stolthed gjorde vores liv og fremtid endnu mere usikker.
Dramaet finder, som allerede afsløret, sted lørdag den 30. juni Det Herrens Aar 2012.

Gerningsstedet er en fashionabel adresse på et gadehjørne mellem Boldersgade og Ved Stranden med direkte udsigt over kanalen til Christiansborg og Slotspladsen. Den hurtige vej frem til magtens arne går over Højbro. Der er såmænd kun 2 minutters gang mellen de to bygninger - og udsigten som sagt perfekt.