Denne gang om, hvor lidt, der er at skrive om og om, hvordan vi får gang i at skabe arbejdspladser for mennesker med handicap. Og da lediggang er roden til alt ondt, er der sandelig mange opgaver til både os selv og til fru beskæftigelsesministeren!
Det er ikke nemt at skrive en blog, når der ikke sker andet end de forudsigelige hændelser såsom endnu flere mails i mailboksen, der fortæller det samme enerverende budskab: 'Tak for din ansøgning. Stillingen er besat til anden side.'
Om direktørers forståelse af begrebet 'stærkeste og veluddannede af de handicappede' og kontrasten til det daglige svar på temmelig ilde hørte bønner om et arbejde...
En lettere omskrivning af en ofte fremsat bøn kunne efterhånden være på sin plads. Ikke som et ønske, og ikke fordi jeg tror på, at det vil virke, men mere som en konstatering af tingenes tilstand.
Og det daglige svar er ikke opløftende: en kort, nøgtern mail med tak for interessen, men at man i den nuværende situation ikke har planer om eller mulighed for at udvide medarbejderstaben. Det gælder for de efterhånden mange uopfordrede ansøgninger jeg har sendt til virksomheder og organisationer, jeg, naturligvis med min begrænsede fantasi og slatne holdning til, hvad jeg skal beskæftige mig med, kunne forestille mig have brug for de kompetencer, som jeg besidder.
