At melde sig til Jobnet åbner en helt ny og uanet verden! Det viser sig, når jeg blot finder den positive tankegang frem, så er der muligheder nok for mig i den nye socialdemokratiske samfundsorden. Jeg kan blive både køkkenmedhjælper, handicaphjælper, ungarbejder i bageriet og rengøringsassistent! Alt sammen foreslået af Jobnet!
Som ledig skal man melde sig på Jobnet. Så det måtte jeg jo også hellere gøre. Det var da en sand fryd at opleve, at efter alle data var indtastet på behørig vis, ja, som nærmest væltede det ind med jobforslag. Ganske vist ikke inden for mit arbejdsfelt. Men nu må jeg jo opføre mig positivt og se, om der ikke skulle være noget, som kunne være noget for mig. Vores beskæftigelsesminister har jo manet til tolerance, når det gælder valg af job: når der nu ikke er job inden for faget, ja, så må vi tage, hvad der måtte byde sig.
Køkkenmedhjælper
Det første job, jeg støder på er en café, der søger dygtig køkkenmedhjælper.
Selv om det er ufaglært arbejde forventes det, at jeg har en god grundviden om køkken- og restaurationsbranchen, ligesom arbejdsgiveren forudsætter, at jeg er i stand til at tilberede mad på et rimeligt niveau. Jeg skal desuden kunne være alene ved roret, når Køkkenchefen er fraværende. Der er tale om et deltidsjob. Sidst, men ikke mindst er det et absolut must, at jeg har et hygiejne-certifikat.
Hygiejnecertifikatet har jeg ikke, men med en positiv tilgang kunne det naturligvis nok lykkes at få det hevet i land.
Straks værre ser det ud med at '... være alene ved roret, når Køkkenchefen er fraværende...'. Se, det kommer jo an på, hvor bogstaveligt ordet alene skal tages. Hvis det betyder, at min hjælper ikke må være der og bistå mig i – eller snarere overtage hele den praktiske del af arbejdet - tror jeg det er meget begrænset, hvor meget mad, der bliver produceret de dage, hvor køkkenchefen har forladt skuden og jeg skulle foregive at forestå det hele.
Jeg vil, udover, at jeg ganske mangler evnen til at producere mad '...på et rimeligt niveau...', møde op med en blændende mangel på kendskab til hele branchen – et faktum, som jeg ikke fornemmer at indehaveren er indstillet på at se bort fra og give mig den fornødne indsigt i.
Det mest realistiske bud bud på, hvordan jeg kan være til nytte i dette job vil være, at indehaveren vil udskifte sit nuværende koncept ud med et nyt, hvor jeg koordinerer madønskerne hos kunderne og bestiller det til lynlevering lige på cafébordet fra andre udbydere inden for branchen. Et uprøvet og spændende koncept, jeg nok hellere må forsøge at lokke indehaveren på i morgen...
Skulle det mod forventning ikke lykkes, så er mulighederne slet ikke udtømt endnu.
Handicaphjælper
Et firma inden for den omsiggribende hjælperbranche søger en handicaphjælper. Ganske vist skal det være en kvinde til en kvindelig bruger, men i disse ligestillingstider må man vel nødvendigvis sige kvinde m/k. Og med mine kompetencer inden for feltet, må jeg, der selv har et velfungerende hjælperkorps, være selvskreven til stillingen. Mine egne hjælpere får overladt alt det praktiske arbejde under min blændende vejledning. Der vil være den positive sideeffekt, at mine hjælpere aldrig vil få en ledig stund og vil have et inspirerende arbejde.
Jeg må også straks i morgen forhøre mig om det drejer sig om en kørestolsbruger og om boforholdene er indrettet til, at der i gældende arbejdspladsindretning kan være plads til to kørestole eller om vi skal ud i en boligindretning for at sikre overholdelse af arbejdspladsvurderingen.
Skulle brugeren mod forventning gøre indsigelse over at have mig til stede ud over den 'almindelige' hjælper, må jeg blot gøre beskæftigelsesministerens ord om solidaritetprincippet mellem mennesker med handicap til mine! Samtidig vil det jo være enestående mulighed for at virkeliggøre principperne om hjælp til selvhjælp. Her er virkelig muligheder, der må afprøves.
Men heller ikke der slutter perlerækken af muligheder!
En bager søger butiksmedhjælper
Butiksmedhjælpen skal arbejde én til to dage om ugen og heraf en del i weekend'en. Når man skal søge et job, så er jeg anbefalet af min coach, at jeg skal overveje, hvordan jeg kan se mig selv i jobbet. Og ja, jeg kan sagtens se mig selv tale interesseret og belevent med kunderne mens mine hjælpere en dejlig og for dem ellers kedelig søndag langer kanelsnegle, tebirkes, krydderboller og velduftende nybagte franskbrød over disken. Åh, hvor kan jeg dog se det for mig!
Der er lige et par spørgsmål, som jeg må afklare med mester inden vi går i action. Det er naturligvis tilgængeligheden til såvel butikken som til toilet. Ellers må mit Jobcenter træde i karakter og sikre det. Det andet spørgsmål er, at mester ønsker en ungarbejder. Er det så mig eller min hjælper, der skal være ungarbejder. Det vil være et problem, hvis det skal være mig, men mon dog ikke jeg kan snakke mig ud af det. Jeg skal alligevel personligt møde op for at komme i betragtning til jobbet. Med mit vindende væsen klarer jeg den og så skal mit hjælperhold blot skiftes ud med ungarbejdere. Det kræver ganske vist dispensation, så de kan få kørekort som 16-årige. Mon ikke nok det skal kunne lade sig gøre, hvis jeg stryger Borgerservice lidt med hårene. Vi må jo alle ofre lidt for at blive en del af fællesskabet, som det hedder i oplægget til førtidspensions- og fleksjobreform. Jeg må huske at vise dem oplægget på Borgerservice.
Rengøringsassist
Sidste skud i bøssen er en virksomhed, der søger en stabil og omhyggelig medarbejder til rengøring af erhverv i 5 timer om ugen fordelt på to dage. Det er ganske vist lige i underkanten med min arbejdsevne, som er vurderet til 15 timer om ugen. Nå, men enten må jeg kombinere det med andet arbejde eller også må jeg lyve min arbejdsevne lidt dårligere end den er. Det går også nok, for det er sagt, at vores beskæftigelsesminister er både blind og døv, når det gælder alternative holdninger til hendes reformforslag. Hun har netop slået til lyd for fleksjob på helt ned til to timer, så mon ikke mit initiativ vil udløse et af hendes positive talestrømsanfald, som jeg selv har hørt hende hengive sig til.
Noget at leve for!
Hvor er jeg dog glad for at jeg er kommet på Jobnet. Det åbner nye og for mig hidtil ukendte perspektiver med mit liv. Jeg får nu mulighed for at finde min hylde. Jeg kan takke vores beskæftigelsesminister for at udvide horisonten i min jobsøgning! Jeg vil allerede nu glæde mig til det frådende hav af muligheder, som denne åbenbaring giver mig, når jeg næste uge igen skal afsøge de fantastiske muligheder på Jobnet. Jeg havde aldrig selv kommet på disse fatastiske og spændende match!.
Sluttelig vil jeg prøve at gøre beskæftigelsesministerens så fagre og vise ord i debatten om hendes reformer til mine:
»Som socialdemokrater har vi måske været for optaget af at give mennesker noget at leve af. Og dermed glemt, at der er noget endnu vigtigere, nemlig at vi har noget at leve for«.
I forstemmende og mismodige øjeblikke, f.eks. når jeg kigger på min bankkonto, kan jeg stadig forfalde til at synes at det nok så berømte udtalelse er noget værre ordgas sagt af en minister, der ikke selv mangler noget... men jeg arbejder ganske hårdt på at finde de positive vibrationer frem.
