'Nysprog' i dansk politik skaber den forvirring og den ramme, som både den gamle og den nye regering har brug for, når man skal sikre, at 'reformer' (besparelser) på førtidspensions- og fleksjobområdet kan gennemføres 'solidarisk' (i ro og orden). Måske lyder det forvirrende, men faktisk er det ganske enkelt: sprogbruget gør det umulige muligt!
Overskriften 'Så alle får en chance for at yde det, de magter' er et smukt citat af Helle Thorning-Schmidt. Ordene faldt i hendes første store tale som landets statsminister - den såkaldte 'Åbningstale' - tirsdag den 4. oktober 2011. Her talte statsministeren om arbejdskraft i fremtiden. 1)
Statsministeren sagde:
'...Regeringen fremlægger en række af reformer med det fælles formål at sikre mere arbejdskraft.
....Derfor vil vi reformere førtidspension og fleksjob. Så alle får en chance for at yde det, de magter...'
Skjønne ord...'
Så alle får en chance for at yde det, de magter'. Citatet gav tro på fremtiden for alle os, der er i tilskudsjob på kanten af arbejdsmarkedet og de, der er 'parkeret på førtidspension' udenfor arbejdsmarkedet, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ynder at kalde det.
- 'Så' refererer til reformerne - 'med det fælles formål at sikre mere arbejdskraft'.
- 'alle' fortæller, at det omfatter os alle. Ret kategorisk.
- 'får' præciserer, at der er tale om at modtage, tage imod eller give - et tilbud.
- 'en' præciserer, hvor mange chancer vi får.
- 'chance' fortæller, at her er tale om 'en mulighed for' eller 'lejlighed til' at deltage.
- 'yde' fortæller, at det handler om at 'præstere'.
- 'det' er endnu en præcisering, der fortæller, at det handler om dét - underforstået 'og ikke andet'.
- 'de', at der er tale om en gruppe 'uden for' statsministerens egen 'kreds'.
- 'magter' fortæller, at det er inden for det vi formår - altså på egne betingelser.
Alt i alt var statsministerens ord i skøn harmoni med, hvad vi kan ønske os. Reelt siger statsministeren, at 'alle skal have en chance for at yde det de magter indenfor fællesskabets rammer'. De sidste tre ord er min tilføjelse. Jeg har belæg for det, da regeringens 'reform' om førtidspension og fleksjob netop hedder 'En del af fællesskabet'.
Et markant skift...
Det var beroligende at høre i forhold til, hvad den tidligere regering havde puslet med omkring fleksjob. Statsministeren distancerede sig fra den tidligere regering ved at give indtryk af den ligeværdige og positive indfaldsvinkel. Hos den tidligere VK-regering var indførelsen af en incitamentkultur en hjørnesten. De ville indføre en gulerod for at få alle fleksjobbere til at arbejde mere - hvad enten vi kunne eller ej. Mange fleksjobbere var under den forrige regering meget angstfyldte over for dette, men Helle Thorning-Schmidts havde, som det fremgår af formuleringen, ingen antydninger af pres på fleksjobberne.
Så meget større blev chokket, da udspillet til fleksjobreform fra Helle Thorning-Schmidts nye regering rent faktisk blev tilgængeligt. Minsandten om ikke indførelsen af gulerod for at få alle fleksjobbere til at arbejde mere nu også her var blevet en hjørnesten i dette reformudspil.
En solidarisk løsning forudsætter lige muligheder på arbejdsmarkedet. Det er der ikke. Der er både en markant større arbejdsløshed blandt fleksjobbere og blandt disse markant flere langtidsledige. Og der bliver stadig flere! Regeringen eller forligsparterne har ingen planer om at tage initiaver, så der kommer flere fleksjob. Det skaber i høj grad ulighed. Oveni vil størsteparten af fleksjobbere slet ikke kunne benytte sig af den indbyggede gulerod.
En delreform... næ næ!
Først skulle man tro, at der kun var tale om en delreform: at der udelukkende blev talt om den gruppe af mennesker, der har et psykisk handicap, Her kan nogle, som påpeget i reformudspillet, over tid måske få positive ændringer i deres lidelse. Dermed også nye muligheder på arbejdsmarkedet. For nogle i den gruppe giver det altså mening at starte med få timer og så øge timetallet, når betingelserne er til stede.
Men nej - det var ikke ikke en delreform. Reformen sigter på alle. Uanset handicappets art skal vi underlægges samme lighedspricipper - det er jo kun ret og rimeligt i et 'solidarisk' samfund.
Ordene '...alle får en chance for at yde det, de magter...' forsvandt pist væk ud i den blå luft!
Ny identitet
Da der ikke var tale om en delreform, blev det til en helt ny reformulering af indholdet i begrebet fleksjob. En reformulering, der i og for sig hænger meget godt sammen med den retorik, som har været så nødvendig for især Socialdemokraterne og SF at lægge sig til for at legitimere deres nye identitet. Den skal helst knytte an til de kendte begreber, så vælgerne til stadighed kan kende sig selv i det spejl, politikerne prøver at holde stille foran de efterhånden konfuse vælgere.
Og hvad er det så for et billede, politikerne gerne vil have, at vælgerne får at se? Ja, Mattias Tesfaye, SF, beskriver dem '...det kansasklædte Danmark, der står op og smører deres berømte leverpostejmadder...' 2)
Thor Möger bruger ordene '...Hårdtarbejdende lønmodtagere. Dem der står tidligt op, smører leverpostejs-madder, afleverer ungerne og tager på arbejde. Skattereformen starter og slutter med dem. Dem der trækker i kedeldragter eller orange veste...' 3)
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen følger trop med beskrivelsen af dem, som ikke kan leve op til alt dette med den ildevarslende beskrivelse '...Der er ingen tvivl om, at vi på tværs af regeringer over tre årtier har stået bag en politik, der har resulteret i, at tusindvis af mennesker er derhjemme. De står ikke op om morgenen og møder på arbejde og kan ikke forsøge sig selv...' og fortsætter frem til den for mig at se lidt forbløffende konklusion, at '...Det værste, man kan gøre, det er at slukke nogens drøm. Og derfor skal vi til at tænke grundlæggende anderledes. Vi skal væk fra at give mennesker en permanent ydelse resten af deres liv...' 4)
Usikkerhed resten af deres liv!
Sidstnævnte ord falder ganske få dage før regeringen fremlægger sit faktiske forslag til en reform i februar 2012. Det forslag, som for ganske få dage siden blev vedtaget af regeringen sammen med højrefløjen. Og vel at mærke uden de store ændringer i mål og midler. Og dem, som man lavede skattereformen sammen med ugen før... og nå ja... i den sammenhæng kan Mögers ord vel ikke understreges nok: '...Skattereformen starter og slutter med dem. Dem der trækker i kedeldragter eller orange veste...' med et lille spørgsmålstegn og et fnis bagefter.
Som et lille kuriosum får selv den fortabte Özlem Cekic ved sin hjemkomst fra sit flyverskjul i USA knyttet an til sproget: '...Jeg er hjemme i SF. Jeg elsker de mennesker, der hver eneste morgen står op og arbejder for SF - derfor går jeg ingen steder...' 5). Jo, retorikken er sandelig vel indstuderet!
Den nye parole synes at være: De, der kun vil nyde, skal leve i usikkerhed resten af deres liv! Så kan de lære det, kan de!
Ikke et ord om, hvorvidt forudsætningerne for at smøre leverpostejmaden er til stede.
Legitimering: gammel socialdemokratisk kernepolitik!
Det er rent faktisk socialminister Karen Hækkerup, der allerede i november 2011 åbner ballet ved at lukke ud, hvad projektet handler om: '...Det er jo gammel socialdemokratisk kernepolitik, at man skal gøre sin pligt og kræve sin ret. Men de to ting hænger sammen, og det er ret vigtigt, at de gør det, for hvis folk kun kræver deres ret, men ikke gør deres pligt, er der ikke noget velfærdssamfund...' 6)
Herefter sjatdrypper det med tidligere nævnte citater, der i bedste, arbejderistiske 30'er-sprog, som det er kendt fra den stalinistisk degenererede Sovjetstat, skal skabe den manende ramme. I 30'ernes stalin-regime heroiserer man bl.a. i romaner og plakater også den rene, ranke og stærke arbejder, der kæmper uden at kny for det store socialistiske endemål... et billede, der mere er et udtryk for den afsporede stalinisme end arbejderstaten.
Og minsanten om det ikke er samme retorik, vi finder i Danmark 2012. Og hvem er det lige, der jubler allermest? Ja, det er jo naturligvis de borgerlige, der kan sidde med hænderne i skødet og vente på, at de stakkels Socialdemokrater og SF'ere dels gennemfører 100% borgerlig politik og dels bereder deres egen undergang.
Ikke engang ulejligheden med at henrette dem bagefter skal man have! De to partier bevæger sig på forbilledlig vis i snorlige rækker mod massegraven: højre, venstre, højre, venstre, højre, venstre, ... og lige fedt hjælper det, at vi prøver at råbe dem op med ganske enkle og forståelige tilråb: PAS PÅ! STOP!
Aldrig er de borgerlige i Danmark nået så langt med så lidt indsats. Aldrig har så få skabt så meget skade. Selv tror de selvfølgelig stadig at de gør det helt rigtige.
Sprogbruget gør det umulige muligt!
Allerede før 2. verdenskrig beskæftigede den engelske forfatter George Orwell sig med udviklingen af det engelske demokrati set i lyset af to muligheder: en fascistisk magtovertagelse eller en socialistisk revolution nedefra. Selv ønskede han det sidste. Det skete ikke, og under og efter krigen funderede han over hvorfor.
Det blev til fremtidsromanen '1984', der udkom i 1948. I romanen beskriver Orwell fremtidssproget 'Nysprog'. 'Nysprog' er med lånte ord Orwells forsøg på at beskrive den bevidste udnyttelse af sprogets forfald for at undertrykke sprogbrugerne. Vi befinder os pludselig i en situation, hvor solidaritetens og lighedens sprog bruges til det modsatte: ulighed og at skabe yderligere modsætninger mellem dem, der angiveligt yder og de, der udelukkende skal fremstilles som dem, der nyder og derfor lægges for had. Arbejderretorikken bliver til sin egen modsætning, hvor vi kun kan forsøge med de stemmer som vi har, at skrige ud over gader, stræder og torve: PAS PÅ! STOP! ...Så alle får en chance for at yde det, de magter...
Noter
1) Den fulde ordlyd af talen kan læses på Statsministeriets hjemmeside: http://www.stm.dk/_p_13517.html
2) Artikel 'Omstridt SF-kandidat slår tilbage', Politiken 30. marts 2012.
http://politiken.dk/politik/ECE1585604/omstridt-sf-kandidat-slaar-tilbage/
3) Kommentar 'En skattereform til dem der trækker læsset', Berlingske 17. januar 2012.
http://www.b.dk/kommentarer/en-skattereform-til-dem-der-traekker-laesset
4) Interview 'Minister erkender fejl om førtidspension', Jyllandsposten 20. februar 2012.
http://jyllands-posten.dk/politik/article4639124.ece
5) 'Özlem Cekic: Jeg går ingen steder'. Her citeret fra TV-2 Nyhederne 30. juni 2012.
http://nyhederne-dyn.tv2.dk/article.php/id-51480629:özlem-cekic-jeg-går-ingen-steder.html?forside
6) 'Socialministeren: Danskere glemmer pligter'. Her citeret fra TV-2 Nyhederne 30. november 2011.
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-46186674:socialministeren-danskere-glemmer-pligter.html
