Jeg har undervejs i denne Job-Blog fået mange kommentarer fra de, der har læst med. De fleste har været positive forstået på den måde, at mange har skrevet, at de kan kende noget af sig selv i mine indlæg. En kommentar handlede om de handicaps, man ikke kan se...
Et indlæg fra en læser, som jeg tænkte en hel del over, lød i al sin enkelthed: "Vi har også fået fpt ud fra, ingen erhversevne og alle behandlingsmuligheder udtømte. Jeg kan ikke og har ikke lyst til at tage billeder af min hjerne og min sjæl, ligesom du gør med dig selv og dit handicap." Det stod der. Hverken mere eller mindre.
I et samråd fredag 14. december 2012 om førtidspensions- og fleksjobreformen, sagde beskæftigelsesministerent: '...Så bliver der spurgt til også, om jeg virkelig mener, at det, der sker på fleksjobområdet er solidarisk. Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener til gengæld det er rimeligt!...' Det er jo interessant, at en socialdemokratisk minister undsiger sig et bærende princip i dansk handicappolitik - Udsagnet holder ikke i længden.
For ikke så længe siden var jeg til et møde, hvor der deltog andre lokalpolitikere. Mødet handlede om den nye fleksjobreform. De fleste politikere ser reformerne 'udefra'. De er ikke selv underlagt konsekvenserne og kommer ikke til at lide under dem. Det giver dem det falske indtryk, at de forholder sig objektivt til emnet.
Jeg kom på mødet til at give udtryk for, at der fortsat skal kæmpes imod førtidspensions- og fleksjobreformerne - også selv om reformerne er vedtaget. Måske lidt kluntet formuleret og uden alle de mange argumenter, der skal underbygge en saglig argumentation.
